Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Information om den lokale kostordning

Bøgeskovens Børnehus har en forælder valgt fuldkostordning, hvilket betyder at børnene har mulighed for 4 måltider i løbet af dagligdagen. Disse måltider udarbejder vores ernæring assistent til en ugeplan, som udkommer hver fredag til den kommende uge. Flere steder i Børnehuset hænger der i børnehøjde billeder af dagens frokost med tilbehør, således at børnene selv kan følge med i dagens varme måltid. Denne ugeplan er bygget op af måltidsmærkets anbefalinger omhandlende børns kost. Se mere her: Frokostordning i vuggestuer og børnehaver - Viborg Kommune

For at give børnene medejerskab og forståelse for maden og dens indhold er der udarbejdet "Er du madmodig?" plakater, som også opfordrer børnene til at udforske om de kan finde den viste ingrediens. Ligeledes er børnehavegrupperne på skift med til at hjælpe køkkenpersonalet med formiddagsmaden. 

Børnenes morgenmad tilbydes i fællesrummet, hvor Vuggestuen og Børnehaven starter dagen sammen og der vil være personale fra de forskellige stuer som åbner institutionen på skift. Derefter spiser de resten af dagens måltider på de forskellige stuer.

Se mere om vores måltider i løbet af hverdagen i vores velkomstfolder her: Velkomstfolder Bøgeskovens børnehus | Bøgeskovens Børnehus